I en kælder sort som kul

Jane Greve (red.):
Et liv i periferien. Levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser.
Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Syddansk Universitetsforlag 2012.
Kan downloades gratis.

Overraskende mange danskere har over tid været i kontakt med psykiatrien - næsten en halv million danskere, eller 9 pct. af befolkningen, har på et eller andet tidspunkt være registreret i det psykiatriske behandlersystem. Ikke alle har været lige hårdt ramt af sindslidelser, men alligevel har næsten 200.000 personer fået behandling over en periode af minimum to år. Medregner man familie og pårørende, er der ikke mange familier i dagens Danmark, der ud fra egne erfaringer ikke kender eksistensen af sygdommen eller problemets omfang.

Igen må man rose Rockwool Fondens Forskningsenheds evne til at spotte de samfundsmæssige problemstillinger, der er knyttet til mennesker, der lever i randområdet af det, som vi andre kalder normalsamfundet. Fonden har beredvilligt sat fire forskere Frank Ebsen, Johannes Kaalby Clausen, Louise Herrup Nielsen og Jane Greve, sidstnævnte som redaktør, til at belyse dette meget tabuiserede område inden for sundheds- og socialområdet.

Bogen har hverken et direkte socialpolitisk eller sundhedspolitisk sigte, men alene et samfundsvidenskabeligt formål, hvor opgaven går ud på, om det er muligt at belyse både direkte og indirekte omkostninger, samt det som økonomer helt folkeligt kalder eksternaliteter.

Omkostningerne
De direkte omkostninger, der nok er de bedst belyste, omfatter bl.a. udgifter til sundheds- og socialvæsenet i form af forebyggelse, diagnostik, rehabilitering, almindelig socialpædagogisk behandling og indlæggelse på sygehus eller anden form for institution.

De indirekte omkostninger, der kan være svære at gøre op helt eksakt, omhandler bl.a. nedsat produktivitet qua fravær og uarbejdsdygtighed hos både den sygdomsramte, men typisk også for pårørende i et vist omfang.

Med eksternaliteter tænkes, der bl.a. på en betydelig overhyppighed af selvmord og kriminalitet blandt sindslidende.

Undersøgelsen er på sæt og vis ret deprimerende læsning. Den dokumenterer sort på hvidt, at sindslidende i stort tal mister både status og værdighed over for resten af samfundet. Bogens forside er valgt helt i sort, hvilket på sæt og vis illustrerer, hvordan de sindslidendes sind med stor sandsynlighed må være præget af pessimisme og sortsyn - i en kælder sort som kul.

Bogen indledes med at præsentere de ydre rammer for behandlingen af sindslidende i Danmark. Den samlede behandlingskapacitet bliver siden 1976 opsummeret i tre delperioder.

Strukturen ændres
Den første periode, gik fra 1976 til starten af 1990'erne, og var karakteriseret af et samlet fald i antallet af behandlingspladser i forbindelse med overflytningen af behandlingen fra stat til amt. Det medførte at antallet af pladser på sygehuse faldt kraftigt i løbet af 1980'erne, mens antallet af plejehjemspladser og botilbud forblev nogenlunde stabilt.

Den anden periode - der benævnes udbygningsperioden - gik fra starten af 1990'erne til 2000. Perioden var præget af en kraftig udbygning af den ambulante behandling i distriktspsykiatrien, samtidig med at der skete en kraftig udbygning af socialsektorpsykiatrien i kommunerne, som sigtede på at støtte borgere med sindslidende i eget hjem i form af støttekontakt-personordningen, bostøtteordning og værestedspladser. Antallet af botilbud steg svagt i perioden, samtidig med at der skete en begrænset udbygning af sociale botilbud for personer, som langvarigt var sindslidende.

Den tredje periode - også kaldt stabiliseringsperioden - blev påbegyndt fra og med 2000, og har været karakteriseret ved en konsolidering af den i dag gældende differentierede struktur. Antallet af sengepladser på sygehusene falder kun svagt fra 2000, mens antallet af personer i ambulant behandling udvikler sig stabilt fra 2004, omend det samlede personaleantal falder.

Trist billede
Antallet af indlagte personer stiger samtidig med at kapaciteten falder, hvilket bl.a. kan forklares med de generelt kortere indlæggelsestider, således at flere med sindslidelser behandles på kortere tid på sygehuse. Men faktum er også, at antallet af pladser på sygehuse faldt, uden at andre tilbud blev etableret. Set over hele perioden sker der en stærk specialisering af behandlingen på sygehusene, hvor antallet af læger og antallet af psykologer stiger på bekostning af det øvrige omsorgspersonale.

Konklusionen er trods alt: 'Kapacitet og struktur siger ikke noget om behovet. Der er sket en øgning af kapaciteten, og antallet af behandlede er betydeligt større i dag end i 1976. Samtidig er der ventelister i børne-/ungepsykiatrien, et stærkt voksende medicinforbrug i alle aldre, og der sker en udbygning af behandlinger hos læger og psykologers private praksisser. Det kan tages som indikationer på en stærkt stigende efterspørgsel efter behandling, som lægger pres på kapaciteten' (s. 58)

Det er et meget trist billede, der tegner sig for sindslidendes levevilkår. Langt flere blandt de personer der har en sindslidelse, er uden en partner og har ingen børn. De har også generelt et lavere uddannelsesniveau og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. De er også overrepræsenteret i kriminalstatistikken - typisk inden for vold, berigelse, stoffer og overtrædelse af den offentlige orden. Dødeligheden blandt de svært sindslidende - især mænd - er meget udtalt.

Tidligere opsporing
Et af bogens mest interessante forhold er, at forskerne med stor tydelighed påviser, at den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet sætter massivt ind ca. fem-seks år før man finder ud af at personen i virkeligheden er psykisk syg. Denne viden må kunne bruges i det videre arbejde med henblik på, at hvis man kan spore sygdommen tidligere end i dag, vil man langt lettere kunne stabilisere den sindslidendes fortsatte deroute:

'Det at få stillet diagnosen skizofreni i hospitalspsykiatrien eller i det ambulante behandlingssystem synes altså at have en meget alvorlig konsekvens på tilknytningen til arbejdsmarkedet allerede flere år før den første behandling, mens indlæggelsen/behandlingen synes at have en stabiliserende virkning med hensyn til beskæftigelse. Stabiliseringen af beskæftigelsesfrekvensen efter indlæggelse kan sandsynligvis forklares med at diagnosticering af skizofreni i mange tilfælde udløser en tilkendelse til førtidspension' (s. 156).

Bogens registerdata og medfølgende analyser viser et andet meget væsentlig træk ved de sindslidende. De er gennemgående langt ringere uddannede og har mere sjældent almindeligt arbejde end resten af befolkningen. En mulig forklaring kunne være, at sindslidelse typisk udvikler sig i de unge år, hvilket påvirker både skolegang og erhvervstilknytning negativt.

Konstaterede facts
I disse år er der foretaget rigtig mange fattigdomsstudier, hvor forskellige socioøkonomiske grupper bliver inddelt i forskellige indkomstgrupperinger. Denne bog har som noget nyt sat fokus på de sindslidendes indkomstfordeling. Ikke overraskende viser studiet, at sindslidende i høj grad er overrepræsenteret blandt de fattige i dette samfund - også 'renset' for fx familieforhold og uddannelsesbaggrund.

Samfundsvidenskabelige bøger er traditionel set lidt tunge at læse, da de ofte er fyldt med tal og gerninger. Denne bog er ingen undtagelse, men forfatterne skal have ros for deres formidlingsarbejde, hvor de med sikker hånd fører læseren gennem de fleste af bogens test og tabeller på en ganske forståelig måde for den interesserede lægmand - måske et enkelt kapitel undtaget.

Hele psykiatriområdet har i efterhånden rigtig mange år manglet et solidt statistisk grundlag for mange af de forhold, som vi mere eller mindre sikkert godt kendte i forvejen. Nu bygger det ikke kun på myter og fornemmelser, men på konstaterede statistiske facts. Det vil helt sikkert give den fremtidige psykiatridebat mulighed for et kvalitativt løft. Og det kunne den godt trænge til. Nu er muligheden til stede, og bogen findes endog gratis på nettet.

Derfor skal bogen hilses meget velkommen.


Preben Etwil, Socialpolitisk Forening