Hurtigere behandling sender sorteper til kommunerne

Siden regionerne i 2007 blev anbefalet af blandt andre Sundhedsstyrelsen at samle akutmodtagelser, at screene patienterne, så de kun var akut syge, der kom til akutmodtagelserne, og at der var speciallæger til stede i akutmodtagelserne, er patienter væsentligt hurtigere end tidligere flyttet fra hospitalssengen og hjem i egen seng.

Det letter presset på hospitalerne, og lægerne her er overvejende glade for ordningen. Men sideløbende med de gode meldinger fra hospitalerne oplever kommunerne, at det er en udfordring at modtage og færdigbehandle de patienter, der udskrives fra akutmodtagelserne tidligere, end man hidtil har været vant til. Derfor skal kommuner og regioner også fremadrettet have fokus på, hvordan sundhedsområdet er organiseret i kommunerne, og at kommunerne har de rette kompetencer til at løfte opgaven, skriver VIVE i en ny rapport.

VIVE har i rapporten set nærmere på, hvad konsekvenserne har været af, at akutmodtagelserne landet over gennem de sidste ti år har øget effektiviteten ved at lave kortere og mere fokuserede patientforløb. Og en af de konsekvenser er altså, at kommunerne i højere grad oplever, at det er en udfordring, at patienterne hurtigere udskrives fra hospitalerne.

For det stiller krav til, at kommunerne har kompetencerne til at færdiggøre en lang række behandlinger. Samtidigt er det en udfordring at afklare, hvem der sidder med ansvaret for behandlingen: er det hospitalets læger eller er det i almen praksis, behandlingen skal gøres færdig? Og hvem står i så fald for betalingen?

'Sygehuslæger og praktiserende læger aftaler faktisk tit, hvem der har ansvaret for patienten. Og det kræver ret meget arbejde for os, fordi vi skal finde ud af, hvem der har ansvaret for den patient', siger en kommunal leder i rapporten.

Kommunikationen halter
Samtidigt er det en udfordring for kommunerne, at kommunikationen mellem regionerne og kommunerne kan halte gevaldigt, fordi de kommunikationsveje, der lige nu er, simpelthen ikke understøtter informationsdeling om patienter, der sendes direkte hjem fra akutmodtagelserne uden at blive indlagt.

'MEDcom systemet bliver ikke opdateret, hvis patienterne ikke bliver indlagt, og så står vi og mangler information, og det gør hospitalet også. Vi har oplevet, at patienter er blevet indlagt (troede vi), men hvor de ikke er, og at de så er blevet sendt hjem, uden at vi har fået noget at vide om det. Vi får først indlæggelsesrapporten, når patienterne faktisk bliver indlagt. Og det er måske også en kommunikationsfejl mellem praktiserende læger, som bare siger, at de indlægger, men hvor der bare menes, at de sender patienten til hospitalet', siger en anden kommunal leder i rapporten.

En udmelding, som VIVE bakker op om i sin rapport:

‘Der er behov for tidstro information om, hvor patienten befinder sig, og hvad status er på patientforløbet. De nuværende kommunikationssystemer understøtter ikke det hurtige flow på akutområdet, og der kan opstå uklarhed om, hvem der har ansvaret for patienten. Desuden efterspørges muligheden for at understøtte forskning på tværs af de involverede aktører, så der kan etableres en klarere forståelse af, hvilken betydning enkeltdelene i patientforløbene har for fx for kvalitet,’ skriver VIVE i rapporten.

Ingen pludselig kaffe
Samarbejdet mellem kommunerne og regionerne besværes yderligere ved, at der kan være store geografiske afstande mellem kommunerne og det hospital, hvor den akutte behandling er foregået. Det gør det blandt andet svært for hospitalspersonalet at få et overblik over, hvilke muligheder de enkelte kommuner har, når de skal modtage en patient efter udskrivelse.

'Så ved, at der er den afstand, er der måske også en anden form for afstand, fordi vi ikke lige render ind i afdelingslederen fra hospitalet. Vi mangler lidt det, der kan udvikle sig, som kommer, når man bare lige kan mødes og drikke en kop kaffe. Det bliver så formelt uden. En fordel ville være, at man kender hinandens muligheder og udfordringer og på den måde ser løsninger på tværs. Vi forstår ikke altid helt, at de andre ikke bare kan gøre, som vi gerne vil have dem til', siger en tredje kommunal leder i rapporten.

Og den udmelding bakker også lederne på akutafdelingerne op om.

Mulige udviklinger
Så selvom den øgede effektivitet hos landets akutmodtagelser primært er positiv, er der altså en række udviklingsmuligheder.

Og her foreslår forfatterne bag rapporten fra VIVE blandt andet at man øger samarbejdet mellem kommuner og regioner, og at det bør ske vedat ændre arbejdsdelingen mellem akutmodtagelserne, kommunerne, vagtlægeordningerne og den forebyggende indsats.

En arbejdsdeling, der blandt andet ifølge rapporten bør ske ved at oprette delestillinger, så sygeplejesker både agerer i den kommunale hjemmesygepleje og på akutmodtagelserne.

Til gengæld kræver det en lovændring, hvis det skal være muligt for kommunerne at tilgå patientens sygdomshistorie, og i det hele taget ser det med VIVEs øjne ud til, at der skal ændres i lovteksten, hvis den digitale kommunikation skal forbedres imellem akutmodtagelserne og kommunerne:

- Der er en tåbelig lovgivning omkring patientoplysninger. Det gør det besværligt at samarbejde med det kommunale, fordi vi ikke kan se hinandens systemer. Mere dataudveksling på tværs kunne være godt. Vi har FMK20, som bliver ajourført, men kunne det være en idé, at vi havde en oversigt over patientens forløb. Vi har brug for noget, hvor vi kan se hinandens kritiske oplysninger, og det bliver mere og mere, jo mere primær og sekundær [sektor] bliver afhængig af hinanden. (…) Og så kunne det være godt, at forløbet selv genererede alt data, så vi ikke blev nødt til at skrive det hele ned, og så det bliver nemmere at se, hvordan folk flytter sig rundt, fordi vi kan hurtigt komme til at overse små ting, lyder det i rapporten fra lederen af en akutmodtagelse.

Undersøgelsen bag rapporten består både af en interviewundersøgelse med afdelingsledere fra syv udvalgte hospitaler (ledere af akutmodtagelser og ledere fra relevante øvrige afdelinger på hospitalet), fem regionale planlægningschefer, fem ledere af den præhospitale indsats (1813 i Region Hovedstaden), to ledere af kommunale sundheds- eller akutfunktioner samt en vagtchef.

Derudover bygger rapporten på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som dækkende et udvalg af samarbejdspartnere i kommuner, den præ-hospitale indsats og vagtlægeordningen/1813. 152 af de i alt 216 inviterede valgte at deltage i undersøgelsen. 130 af disse gennemførte, hvilket svarer til en samlet svarprocent på 60,19.  

Læs hele rapporten her