HOVEDSTADEN: Når Region Hovedstaden overtager ambulancekørslen fra Hovedstadens Beredskab (HBR) følger 169 ud af 176 ambulancereddere med over i Akutberedskabet, oplyser Region Hovedstaden.
Der har i lang tid været et stort pres på ambulancepersonalet både regionen, HBR og Falck, der driver to tredjedele af ambulancerne i regionen, og der mangler fortsat personale. Derfor vækker det glæde i regionen, at så mange har takket ja til at fortsætte i Akutberedskabet.
Den såkaldte virksomhedsoverdragelse betyder, at redderne fra 1. juni skifter arbejdsgiver fra Hovedstadens Beredskab til Region Hovedstaden. Frem til 1. februar 2023 vil de i stort omfang møde på de samme stationer, bruge de samme uniformer og køre i de eksisterende køretøjer. Derefter træder det nye ambulanceudbud i kraft, og der vil ske en række ændringer i driften.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.