dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Antal nye covid-19-tilfælde pr. 100.000 indbyggere de seneste syv dage fordelt på kommuner.
Statens Serum Institut

Hovedstaden og Vestjylland har flest nye corona-smittede

299 corona-smittede er nu døde i Danmark. Antallet af indlagte fortsætter den svagt faldende tendens, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.
14. APR 2020 14.42

Der er fortsat stor forskel på, hvor mange corona-smittede der er registreret i de enkelte kommuner.

Dagens opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at en række hovedstadskommuner sammen med Herning, Holstebro, Struer, Ikast-Brande, Slagelse og Ærø har registreret flest nye smittede i forhold til indbyggertallet den seneste uge.

I alt er 299 nu afgået ved døden i Danmark, mens de var smittet med corona. Det er 14 siden i går.

380 corona-smittede er indlagt, 93 på intensiv afdeling, og heraf er 80 i respirator. Alle tre tal er en smule lavere end mandag, nemlig henholdsvis otte, syv og syv.

I alt er 2.515 personer nu i kategorien 'overstået infektion', hvilket betyder, at de ikke er indlagte eller døde, 14 dage efter at virus blev konstateret. Det er 280 flere end mandag.

I alt er 73.919 personer blevet testet for coronavirus.

'En kæmpestor succes'
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kaldte mandag aften udviklingen i tallene for 'rigtig lovende'.

- Når jeg kigger på epidemien, så ser den meget fredelig ud, sådan som det ser ud nu. Det er en kæmpestor succes for os alle sammen i Danmark i forhold til de mange tiltag, vi har taget, sagde han til DR.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/hovedstaden-og-vestjylland-har-flest-nye-corona-smittede

GDPR