HOVEDSTADEN / SJÆLLAND: Efter flere tilfælde, hvor vacciner mod coronavirus er blevet smidt ud, fordi man ikke har kunnet finde modtagere, der både kan og må få vaccinen, har man i Region Hovedstaden har siden lørdag kørt overskydende vacciner fra vaccinationscentrene til akuthospitalerne, når centrene lukker, oplyser regionen.
Her kan vaccinerne blive tilbudt sårbare patienter i de relevante målgrupper eller til sundhedspersonale. Det sker i forsøget på at minimere antallet af kasserede vacciner.
Der er mellem en og fem doser tilovers på hvert vaccinationscenter, viser en stikprøve ifølge regionen. Lørdag blev 20 overskydende doser således givet videre til akuthospitalerne. Initiativet skal supplere de ringelister, som kommunerne har over personer, der kan kaldes ind til vaccination med kort varsel.
Kun defekte vacciner kasseres
I Region Sjælland arbejder man ud fra et princip om, at ingen vacciner må gå til spilde. Vaccinerne skal prioriteres til ældre borgere, men er det ikke muligt at få fat i borgere, der kan tage imod, skal de gives til frontpersonale.
Er der vacciner i overskud, ved man det ofte i tide. Dermed er det muligt at ringe rundt til kommunerne og få kaldt nogle ind, som kan tage imod vaccinen. Da samarbejdet med kommunerne er godt, bliver der kun kasseret vacciner, som er defekte, oplyser regionen.
Søndag meddelte Danske Regioner, at man overvejer, om akutlisterne skal udvides, så det er nemmere at få hevet personer hurtigt ind.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.