I finansloven blev der afsat penge til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker - 500 i år og 500 næste år. Men især i Region Hovedstaden kniber det med at føre målsætningen ud i livet, viser dagsordenen for et møde i regionens forretningsudvalg.
Her viser tal for første kvartal i år, at der ganske vist var ansat 94 ekstra årsværk i forhold til kvartalet før, men at fremgangen kun er sket i fire regioner. I Hovedstaden faldt antallet af sygeplejersker faktisk med 38.
Det dækker dog primært over et stort fald i januar. I februar og marts steg antallet, og stigningen er fortsat i april. Fortsætter den fremgang, er regionen fortrøstningsfuld med at nå målet for i år.
Mens antallet af sygeplejersker faldt med 38 i hovedstaden i første kvartal, steg det med 52 i Midtjylland, 32 i Syddanmark, 31 i Sjælland og 17 i Nordjylland. Tallene for andet kvartal ventes først om nogle uger.
Få er gået op fra deltid
En af metoderne til at få flere sygeplejersker er at få flere til at udskifte deltid med fuldtid. I Hovedstaden har et tilbud om ret til at gå på fuldtid dog foreløbig haft meget lille virkning, fremgår det af dagsordenen.
Problemerne med at finde flere sygeplejersker er forventelige, fordi der ikke er nogen ledige sygeplejersker i hovedstaden, siger medlem af forretningsudvalget Leila Lindén (S) til Berlingske.
Desuden bliver en del sygeplejersker ifølge hende tiltrukket af attraktive vikarlønninger i Norge, hovr man på en 'forlænget weekend kan tjene til en charterferie'.
- Det kan vi ikke konkurrere med. Men vi kan arbejde videre med at gøre vores arbejdspladser attraktive, siger hun til Berlingske.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.