Alle fem regioner vil fra næste år give ufrivilligt deltidsansatte ret til at gå op på fuld tid, oplyser Danske Regioner. Rettigheden gælder i første omgang sygeplejersker og sosuassistenter og er et led i en indsats, som regionerne i sidste uge aftalte med lønmodtagerorganisationen Forhandlingsfællesskabet.
I dag er knap halvdelen af regionernes cirka 38.000 sygeplejersker ansat på deltid. For de cirka 8.300 sosuassistenter gælder det for 45 pct. En tidligere undersøgelse har vist, at ti pct. af sygeplejerskerne på deltid har et ønske om at komme op på fuldtid.
I praksis kommer den nye rettighed til at betyde, at hvis en sygeplejerske ønsker fuldtid, kan han eller hun gå til sin leder, som så er forpligtet til at give vedkommende en fuldtidsstilling. På finansloven er der næste år afsat 300 mio. kr. til netop flere sygeplejersker, så derfor er der ifølge Danske Regioners formand, Syddanmarks regionsrådsformand Stephanie Lose (V), penge til at udvide lønbudgetterne og give sygeplejersker og sosuassistenter ret til at gå op på fuld tid, siger hun til Ritzau.
Hun understreger, at ingen vil blive tvunget op i tid. I aftalen fra sidste uge er det en af målsætningerne, at alle stillinger som udgangspunkt skal opslås som fuldtids og med særlig fokus på de nyuddannede.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.