
HOVEDSTADEN: 300.000 borgere i Region Hovedstaden får besked om, at deres blodprøverester gemmes og fortsat kan bruges til forskning i regionens biobank. Her kan de blandt andet spille en rolle i vigtig forskning i sygdomme som gigt og knogleskørhed.
Ifølge forskningsleder, professor og overlæge Sisse Ostrowski fra Rigshospitalet, har den teknologiske udvikling i fx genforskningen betydet, at mulighederne for at forske i blodprøvedata er kraftigt udvidet.
Derfor er det vigtigt at informere alle personer om, hvordan deres blodprøver nu kan anvendes, og hvorfor de har en uvurderlig stor værdi for forskningen.
Biobanken har indsamlet blodprøverester siden 2009, og på nuværende tidspunkt rummer den restprøver fra flere end 425.000 patienter. Samlingen udvides stadig med ca. 40.000 prøver om året og bliver brugt til en række målrettede forskningsprojekter.
– Vi håber på at få befolkningens tillid og opbakning til projektet. Data fra Region Hovedstadens Biobank er nødvendige, hvis vi vil tilbyde bedre og mere præcis behandling til de mange danskere, der allerede er syge eller i høj risiko for at blive syge. Der er god grund til at tro, at vi samtidig vil kunne spare et presset sundhedsvæsen for en del omkostninger, hvis vi målretter forebyggelse og behandling mere præcist, end vi gør i dag, siger Lars Gaardhøj (S), formand for Erhvervs-, Vækst- og Forskningsudvalget i regionen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.