Levealderen i Danmark er i bedring. Siden årtusindskiftet er den steget med fire år, og i dag kan danske kvinder i gennemsnit regne med at blive 82,9 år og mænd 79 år. Glædeligt for den enkelte, men dyrt for samfundet, for flere ældre er en belastning for sundhedsvæsenet.
Derfor var kravet flere penge end den vanlige cirka en mia. kr., da Danske Regioner onsdag mødte til de første forhandlinger med regeringen om næste års økonomi. I alt kræver regionerne to mia. kr., og det skyldes især den demografiske udvikling med flere ældre, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).
- Mange ældre pådrager sig mere end én sygdom, og det presser sundhedsvæsenet. Samtidig er antallet af patienter i psykiatrien steget med 40 pct. over ti år, og i samme periode er udgifterne til medicin steget med 67 pct. Vi synes egentlig, at to mia. er et beskedent ønske. Ikke mindst fordi vi har haft meget lave vækstrater i mange år i sundhedsvæsnet, siger hun.
Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard er enig i, at der er et økonomisk efterslæb, og derfor er kravet på to mia. rimeligt. Også han peger på et stigende antal ældre. De medicinske afdelinger har i årevis været overbelagte. Og med flere ældre bliver det kun værre, for den danske livsstil med røg og alkohol medvirker til, at danske ældre har flere år med sygdom end ældre i andre vestlige lande. Dertil et stigende antal psykisk syge, der mangler både sengepladser og psykiatere.
Pengene mangler
- Alt det er Finansministeriet opmærksom på, men problemet er bare, at pengene mangler. Der er jo andet at bruge penge på end sundhed, og vi ved, at kommunerne også kræver deres i forhandlingerne, siger Jes Søgaard til Ritzau.
Stephanie Lose nøjes da også med at være forsigtig optimist efter det første forhandlingsmøde onsdag med finansminister Nicolai Wammen (S):
- Jeg fornemmer, at regeringen har en vilje til at prioritere sundhedsvæsnet, men måske er i tvivl om, i hvor høj grad den er i stand til at gøre det. Men det er klart, at vi vil teste dem på deres vilje, siger hun.
Socialdemokratiet gik til valg på mere velfærd, og efter regeringsdannelsen har Nicolai Wammen sat gang i et kasseeftersyn, der skal klarlægge, hvor mange penge han reelt har at gøre godt med. Men han lover flere penge til de ældre:
- Vi er meget optaget af, at der kommer flere ældre, og at der skal sendes penge med, så vi kan sikre et godt og velfungerende sundhedsvæsen, siger Wammen.
Ifølge sundhedsprofessor Jes Søgaard handler det i høj grad også om et personale på sygehusene, der løber stærkere og stærkere. Hvis de ikke skal brænde ud, så skal der nye kolleger til, og derfor er der brug for en plan, der rækker længere end et år frem.
Klogest ville det være med en langtidsplan, gerne frem til 2015, mener han. Hvor Christiansborg gav et løfte om eksempelvis to milliarder kroner årligt kombineret med øget optag på sundhedsuddannelserne.
- Det ville berolige de mange læger og sygeplejersker, som oplever, at der bliver flere patienter og færre ressourcer.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
