SYDDANMARK: TrygFonden Hjerteløber har sammen med regionernes akutberedskaber besluttet at udvide den radius, de frivillige hjerteløbere alarmeres inden for, hvis de er i nærheden af en, der har fået et hjertestop. Det skulle gerne give en positiv effekt og gøre gavn i områder, der er mindre befolket, da der nu kan nås ud til flere. Det skriver Region Syddanmark og TrygFonden.
Hidtil har afstanden, der er blevet alarmeret inden for, været 1,8 km, men 20. maj vil afstanden øges til fem km. Ifølge TrygFonden er der ikke nogen viden om, hvad der er den ideelle afstand, og i de kommende måneder skal forskere følge ændringens effekt. I Region Syddanmark ser formanden for præhospitaludvalget, Mads Skau (V), frem til den udvidede radius.
- Den længere udkaldsradius vil give bedre mulighed for, at der kommer hjerteløbere ud til hjertestop i landområder. Særligt i de mere tyndt befolkede områder. Men det bliver spændende at se på TrygFondens data, hvilken betydning en udkaldsradius på fem kilometer helt konkret får. I Region Syddanmark har vi gode erfaringer fra vores tidligere førstehjælpsprojekt Danmark Redder Liv, hvor udkaldsradiussen var netop fem kilometer, siger Mads Skau.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.