En 66-årig tidligere psykiater kendtes af Retten i Holstebro tirsdag skyldig i at have efterladt en nødlidende patient til døden i en campingvogn.
Han blev idømt betinget fængsel i 60 dage med en prøvetid på to år fra endelig dom.
Patienten Jan Eggert Eggertsen blev efterladt bevidstløs og metadonpåvirket på gulvet af en campingvogn og blev senere fundet død på KRA's ejendom. Retsmedicinernes obduktion afslørede efterfølgende, at Eggertsens dødsårsag var metadonpåvirkning.
Hentede ham hjem
Psykiateren har forklaret i retten, at han havde en aftale om at hente Eggertsen i Skive 12. maj, fordi han havde behov for en konsultation. Herefter gik turen videre fra Skive til Rakkeby.
Den 66-årige forklarede i retten, at han var sikker på, at Eggertsen blot var meget beruset, og at han havde behov for at sove rusen ud. Derfor slæbte han ham over i campingvognen omkring middagstid 12. maj 2012. Herefter forlod den tiltalte stedet og vendte tilbage samme aften 12. maj. Men han tjekkede ikke, hvordan patienten havde det.
Faktisk hørte han først nyt om tilstanden, da han næste dag modtog et opkald fra en anden patient, BS, som han havde boende privat på sin bopæl.
Modtog dommen
I sin procedure lagde specialanklager Pia Koudahl vægt på, at det er en særligt skærpende omstændighed, at KRA er læge.
- Vi ved, at han ikke ringede til vagtlægen eller 112 den 12. maj. Han brugte selv forklaringen, at det var noget, han selv skulle klare. Han siger, at han var bekymret, men han ringede ikke hjem til BS for at tjekke hans tilstand, sagde hun.
KRA har valgt at modtage dommen. Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at beslutte, om man vil anke afgørelsen til landsretten.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.