
Offentligt ansatte, der er hjemsendt uden at kunne arbejde hjemmefra, skal afvikle op til fem dages frihed. Det har regeringen aftalt med KL og Forhandlingsfællesskabet på det kommunale område, Danske Regioner og Sundhedskartellet på det regionale område og regeringen selv og Centralorganisationernes Fællesudvalg på det statslige område.
Aftalen minder om den tilsvarende aftale, der er indgået på det private arbejdsmarked, men med den forskel, at der kun kan afvikles tilgodehavende frihed. Der bliver ikke tale om at forhåndsafvikle ferie fra næste ferieår eller om at komme til at 'skylde' afspadsering.
Formålet er, at der ikke skal være store afspadserings- og feriepukler, når de hjemsendte medarbejdere vender tilbage til deres sædvanlige arbejdspladser. De fem dages frihed skal afvikles i løbet af de kommende to uger, altså i den periode som den første hjemsendelse er blevet forlænget med.
Det er op til de offentlige arbejdsgivere at beslutte, hvem der skal afvikle frihed. Frihed som man pålægges at afholde, kan omfatte:
- feriedage
- særlige feriedage
- afspadsering
- omsorgsdage
- seniordage
Frihed der allerede er afviklet i løbet af de første to hjemsendelsesuger, altså inden den forlængede periode, tæller med i de fem dages frihed. Aftalerne gælder kun frem til 14. april.
Se aftalen på det kommunale område.
Se aftalen på det statslige område.
OPDATERET 12.50 med aftalen på det statslige område.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.