dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

HF'ere får halv dag på plejecenter hver anden uge

KORT NYT21. NOV 2022 15.07

FREDERIKSHAVN: En halv dag på plejecentret hver anden uge og derudover almindelig undervisning. Sådan vil elevernes skema se ud på en ny ungdomsuddannelse, en HF med en ny linje, "Sundhed og velfærd", oplyser kommunen.

Den nye linje er blevet til i et tæt samarbejde mellem kommunen og Frederikshavn Gymnasium. Kommunens plejecentre står klar de formiddage, hvor eleverne skal i praktik. Derudover bliver eleverne også tilbudt fritidsjob på plejecentrene. Linjen er primært rettet mod sundhedsfaglige, videregående uddannelser som ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske og også erhvervsuddannelsen som social- og sundhedsassistent.

- Det ligger i HF-uddannelsens ånd, at virkeligheden og det praksisnære i højere grad trækkes ind i undervisningslokalerne og dermed bygger bro til arbejdslivet. Samtidig kan det også motivere de elever, som har brug for andet end at sidde på skolebænken hver dag, siger Hanne Glumsøe Bach, uddannelsesleder for HF på Frederikshavn Gymnasium. 

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.