HERNING: Et kommunalt forebyggelsesteam for Herning Kommunes egne medarbejdere udvider nu sit arbejdsområde til også at omfatte ansatte på regionale og private arbejdspladser. Det sker på baggrund af gode erfaringer med at forebygge sygefravær.
- Hvis en medarbejder er i risiko for at blive langtidssygemeldt, er det vigtigt hurtigt at tilbyde hjælp. Erfaringerne viser, at det ofte afkorter sygemeldingsperioden, siger beskæftigelsesudvalgsformand Tommy Tønning (S). Han ser frem til at udbrede de gode erfaringer med det forebyggede arbejde fra de kommunale arbejdspladser til det private arbejdsmarked, siger han.
Medarbejdere der kontakter Forebyggelsesteamet, får tilbudt samtaler med en rådgiver, coaching eller fysioterapeutisk vejledning. Også ledere kan få hjælp af teamet, fx i form af rådgivning eller sparring i forhold til enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere.
Indsatsen blev iværksat i 2019 som et forsøg, og det blev i 2020 opgraderet til et varigt tilbud, hvor der hvert år er afsat to mio. kr. til formålet. Tilbuddet er gratis for dem, der bruger det.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.