
Ni ud af ti kommuner med flest nye bekræftede coronatilfælde ligger på Sjælland. Herlev har som den eneste kommune over 20 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.
Den eneste jyske by, der har den kedelige ære, af at have mere end ti nysmittede pr. 100.000, er Fredericia.
Siden i går er der registreret 30 nye smittede. Antallet af indlagte med coronavirus er faldet med én til 22. Og der er ingen nye corona-dødsfald.
Christian Wejse speciallæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitet siger, de nye tal er beroligende.
- Hvis vi havde set en fortsat stigning i antallet af smittede, ville det give anledning til bekymringer. Det tyder på, at de mange restriktioner, som vi overholder, er med til at holde virus i ave, siger han til Ritzau.
Også ro i Aabenraa
Efter at i alt tre medarbejdere og to borgere var blevet testet positive med covid-19 i henholdsvis hjemmeplejen og Hjernecenter Syd i Aabenraa, har kommunen også fået bugt med virusset, skriver de i en pressemeddelelse.
Testresultaterne fra både første og anden testrunde nu analyseret, og at ingen af de øvrige i alt 34 borgere og 96 medarbejdere har sygdommen.
Samlet set har der været 13.577 registrerede tilfælde med coronavirus i Danmark siden slutningen af februar.
Ritzau / rbr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.