De længe ventede anbefalinger fra det såkaldte lægedækningsudvalg blev fremlagt onsdag. Med 18 konkrete forslag giver udvalget sit bud på, hvordan man skal sikre at hele Danmark er dækket af det nødvendige antal praktiserende læger, kirurger og psykiatere - for blot at nævne nogle af de specialer, som oplever rekrutteringsproblemer.
De 18 anbefalinger består af fire forslag til, hvordan man kan forbedre den geografikse fordeling af læger, ti forslag til hvordan man skal styrke almen praksis - med andre ord de praktiserende læger - og fire forslag til hvordan man skal styrke samarbejde mellem sygehuse og de privatpraktiserende speciallæger, så specialklinikkerne i højere grad kan indgå i uddannelsen af speciallæger.
Udvalget består af en række sundhedsfaglige repræsentanter fra blandt andet Sundheds- og Ældreministeriet, KL, Danske Regioner, Lægeforeningen og Sundhedstyrelsen og de har været i gang med analysearbejde siden november 2015.
Se de 18 forslag her:
Forslag til at forbedre den geografisk fordeling af læger
- Øget udbud af lægestuderende i yderområderne
- øge optagetallet ved medicinstudiet i Aalborg i forhold til de øvrige tre universiteter
- begrænse de studerendes mulighed for at flytte universitet efter bachelordelen for at begrænse en uhensigtsmæssig vandring fra Vestdanmark til Østdanmark
- bredere geografisk spredning af de lægestuderendes klinikophold under studiet - Ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddannelse
- en større del af videreuddannelserne inden for den samlede ramme søges placeret decentralt i forhold til de større sygehuse i universitetsbyerne, herunder i lægedækningstruede områder
- etablering af forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb (KBU, introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb) i lægedækningstruede områder
- overveje nye KBU-fordelingsmetoder i regi af Sundhedsstyrelsen med henblik på at understøtte bedre lægedækning - Justering af femårsfristen i den lægelige videreuddannelse
- etablering af forsøg med øget fleksibilitet vedr. femårsfristen i forbindelse med lokalt/regionalt tilrettelagte videreuddannelsesforløb
- lempeligere adgang til individuel dispensation fra femårsfristen til læger som følge af ansættelse i decentrale uddannelsesforløb - Samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om målrettet rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer i yderområderne og socialt belastede områder (fx gennem lokale informationskampagner, vejledning, mentorordninger mv.)
Forslag vedrørende almen praksis
- Læger skal møde almen praksis flere gange under uddannelse og videreuddannelse
- bedre mulighed for klinikophold eller studiejob som praksisassistenter i almen praksis for medicinstuderende
- alle læger skal arbejde et halvt år i almen praksis som en del af den kliniske basisuddannelse (KBU) - Dimensioneringen af almen medicin øges relativt inden for den samlede dimensionering af den lægelige videreuddannelse
- Udvidede muligheder for, at regionerne kan drive almen medicinske klinikker:
- mulighed for at etablere regionsdrevne klinikker uden forudgående udbud
- mulighed for at drive regionsklinikker i en længere tidsperiode end de nuværende fire år - Mere fleksible organisationsformer i almen praksis
- større udbredelse af satellit-praksis
- øget mulighed for ansættelse af almen medicinere i almen praksis
- åbne mulighed for, at læger, der ønsker at eje flere ydernumre, kan købe direkte fra andre praktiserende læger - Andre faggrupper inddrages i opgaveløsningen i almen praksis med henblik på at frigøre lægelige ressourcer til øget lægedækning
- Rammedelegation til kommunale sygeplejersker
- Honoreringen differentieres efter patienttyngde for at understøtte bedre lægedækning
- Udbredelse af faglige og organisatoriske fællesskaber i almen praksis
- etablering af praksisfællesskaber og praksis i fx tilknytning til sundhedshuse og kommunale akutfunktioner
- udbredelse af klyngeorganisering, dvs. at flere lægepraksis går sammen om fx at få løst en række administrative opgaver i forbindelse med ansættelse af personale, IT-arbejde og benchmarking, kvalitetsudvikling mv. - Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal
- hæve den tekniske åbnegrænse, så den tilnærmes eller blive identisk med den nedre lukkegrænse
- overveje at hæve den nedre lukkegrænse - Ændrede vilkår for lægevagten med henblik på at rekruttere alment praktiserende læger
Anbefalinger vedrørende sygehuse og speciallæger
- Inddragelse af speciallægepraksis i videreuddannelsen af speciallæger, når det kan bidrage til at løse kapacitets- og lægedækningsudfordringer
- Samarbejde på tværs om ansættelse af læger på sygehusene
- koordinering og samarbejde internt i den enkelte region om lægerekruttering med henblik på større hensyntagen til sygehuse med lokale lægedækningsproblemer
- koordinering og samarbejde på tværs af regionerne om lægerekruttering med henblik på større hensyntagen til regioner med lægedækningsudfordringer - Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de giver mest værdi for patienterne med henblik på at understøtte bedre lægedækning
- Attraktive arbejdspladser i yderområder gennem mere fleksible ansættelsesformer
Læs eller download lægedækningsudvalgets rapport.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.