dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Helsingørs lægevagt på spil

Forhandlinger mellem Region Hovedstaden og praktiserende læger uden resultat
KORT NYT
7. DEC 2012 6.51

HOVEDSTADEN / HELSINGØR: Det lykkedes ikke at opnå enighed mellem Region Hovedstaden og de praktiserende læger i hovedstadsregionen om en lægevagtsfunktion i det kommende sundhedshus i Helsingør, oplyser Region Hovedstaden, der nu går andre veje for at sikre læger i sundhedshuset.

Regionen ønsker at rykke lægevagten fra Helsingør Hospital – der lukker til februar – ind i et kommende sundhedshus i Helsingør.

Sammenbruddet skyldes, at de praktiserende læger i lægevagten – efter eget udsagn – ikke ønsker at blive lægefaglig backup på akutklinikken i sundhedshuset. Regionen fastholder, at det slet ikke kommer på tale, for den lægefaglige backup til akutklinikken findes allerede via akutmodtagelsen på Hillerød Hospital.

- Vi kan ikke blive ved med at håbe på at få de praktiserende læger med i sundhedshuset. I stedet må vi nu finde andre løsninger, så borgerne i området kan få så velfungerende et sundhedshus som muligt. Vi indtænker vores egne læger i huset i Nordøstsjælland, og sikrer dermed den kvalitet i sundhedshuset, som borgerne er stillet i udsigt, siger koncerndirektør Svend Hartling.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/helsingoers-laegevagt-paa-spil

GDPR