
Alt for ofte løber førstehjælperen forgæves, hvis han løber efter en hjertestarter. De er nemlig ofte gemt af vejen eller helt ude af drift, når der er behov for hjælp. Det giver en falsk tryghed, siger Hjerteforeningens formand, Anne Kaltoft.
- Det er virkelig ærgerligt. En hjertestarter er nyttig i de rigtige hænder, men det kræver, at vi kan få fat i den, siger hun til DR Nordjylland.
Alene i Aalborg Kommune har Nordjyllands Beredskab undersøgt tilgængeligheden af 521 registrerede hjertestartere. Her viste det sig, at 54 pct. var uanvendelige for borgere og sundhedsmyndigheder, heraf var 41 af de utilgængelige hjertestartere kommunale.
- Det er rigtig træls. I den optimale verden havde vi kun hjertestartere placeret de rigtige steder, så de altid var tilgængelige. Skal man til at lede efter en hjertestarter, går tiden, der kunne være brugt på at redde liv, siger teamleder Søren Korsgaard.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.