MIDTJYLLAND: Regionshospitalet Gødstrup havde sidste år et merforbrug på 161,7 mio. kr. Det var cirka 60 millioner mere end det forventede i begyndelsen af 2022, oplyser TV Midt-Vest.
Dermed står hospitalet nu med en samlet gæld på 236 mio. kr., som egentlig skulle betales af allerede fra næste år, men ifølge sagsfremstillingen i økonomiudvalget er det direktionens indstilling først at betale tilbage fra 2025. Også i år forventer hospitalsledelsen nemlig et merforbrug - denne gang på 70 mio. kr.
Ifølge sagsfremstillingen handler merforbruget om 'ubalance i afdelingernes budgetter', og i en spareplan foreslås årlige besparelser på 50 mio. kr. - hvoraf gælden skal barberes af med godt 30 mio. kr. om året.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.