
MIDTJYLLAND: Byggeriet af det nye, store hospital i Gødstrup ved Herning bliver forsinket i yderligere et halvt år, oplyser DR Midt og Vest.
Region Midtjylland indstiller til hospitalsudvalget at godkende en revideret tidsplan for det store byggeri, så åbningen bliver rykket til årsskiftet mellem 2018 og 2019. Årsagen til forsinkelsen er, at regionen har undervurderet hvad byggeriet ville komme til at koste, fortæller udvalgsformand, Anders Kühnau (S) til radiostationen.
- Helt konkret har det vist sig, at prisen, som firmaerne skulle have for at bygge en del af hospitalet, har vist sig at være dyrere end det, vi havde udbudt den til, siger Anders Kühnau.
Udskydelsen kan komme til at betyde en besparelse, vurderer Kühnau, fordi det bliver mere attraktivt for virksomheder at byde på byggeopgaver, når tidshorisonten er længere.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.