dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Entreprenører melder fra på byggeri af storsygehus

Tidsplanen for byggeriet af et nyt storsygehus i Gødstrup er urealistisk, og det kan tvinge byggefirmaer til at gå på kompromis med arbejdsmiljø og sikkerhed

MIDTJYLLAND:  Det fortæller flere af de store danske entreprenørfirmaer til DR Midt & Vest. Nogle entreprenører kom slet ikke med tilbud på at bygge sygehusets ene råhus, fordi tidsplanen er for presset.

Dansk Byggeri kalder det bekymrende: - Det er et typisk advarselssignal om, at bygherren ikke magter sin opgave, konstaterer projektdirektør Henrik Fausing over for DR Midt & Vest.

Han forstår udmærket, at nogle entreprenører går uden om dele af sygehusbyggerierne. Også for at undgå økonomisk straf i form af dagbøder, hvis byggeriet forsinkes:
- Hvis flere melder fra, er det fordi udbuddet er urealistisk. Der er jo ikke noget en entreprenør hellere vil end at byde på en opgave, hvis han kan tjene penge på den.

Formanden for Regionsrådet i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), afviser dog, at tidspresset kommer til at gå ud over sikkerheden på byggepladsen:
- Vi driver i øjeblikket en dobbelt så stor byggeplads i Skejby, hvor vi har under halvdelen af de arbejdsulykker, som man har på traditionelle arbejdspladser. Vi laver ikke arbejdspladser, hvor vi skaber vores egne kunder til vore egne sygehuse, siger han til DR Midt & Vest.

Til Dansk Byggeris kritik om, at regionen ikke magter opgaven som bygherre, svarer Bent Hansen:
- Vi har lært rigtig meget af det store byggeri, vi er i gang med i Skejby. Den viden overfører vi selvfølgelig til Gødstrup og bliver endnu mere skarpe, end vi er nu. Vi har set store udsving på udbud andre steder, men mere end 10 pct. som i Gødstrup, har vi ikke set før. Noget er gået galt, det må vi rette op på. Om det er vores organisation, der ikke er god nok, det kigger vi selvfølgelig også på.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/entreprenoerer-melder-fra-paa-byggeri-af-storsygehus

GDPR