DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Gødstrup Station åbner samtidig med sygehuset

KORT NYT8. DEC 2020 9.58

MIDTJYLLAND / HERNING: Gødstrup Station, som opføres tæt på det kommende supersygehus, bliver taget i brug til i foråret 2021, så den er klar, når sygehuset åbner, oplyser Banedanmark.

Samtidig etablerer Herning Kommune en forplads med cykel- og bilparkering samt bus- og taxiholdeplads. Kommunen sørger også for en såkaldt ”kiss-and-ride”-zone, hvor man står af og på. Det har tidligere været planen, at stationen skulle åbne samtidig med supersygehuset i december 2020. Sygehuset er dog blevet forsinket og åbner nu først i løbet af 2021.

Når stationen står klar, og sygehuset åbner, er det planen, at alle passagertog i begge retninger vil standse på stationen. Det vil sige, at i myldretiden vil togene standse to gange i timen i hver retning, mens der vil være timedrift i dag- og aftentimerne. Gødstrup ligger på strækningen mellem Herning og Holstebro.

ka