
HADERSLEV: Haderslev Kommune er i øjeblikket i gang med planlægningsarbejdet for etablering af vindmøller, og debatten og usikkerheden i befolkningen har fået borgmester Jens Christian Gjesing (S) til at bede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om hurtig proces og afrapportering af den undersøgelse, der skal gennemføres omkring vindmøllers eventuelle sundhedspåvirkning.
Lige nu udarbejdes der for henholdsvis Kastrup Enge og Nybøl VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan. I byrådet er der enighed om, at planerne ikke vedtages, før den varslede rapport fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvor man vil undersøge en eventuel sundhedspåvirkning fra vindmøllestøj, foreligger.
- Det er vigtigt for os, at borgerne i områderne kan være trygge. Derfor fortsætter vi med at skaffe lokal information via VVM-redegørelserne. Forinden byrådet kan træffe endelig afgørelse, vil der være behov for, at den centrale rapport om eventuel sundhedspåvirkning er kendt, siger Jens Christian Gjesing.
Borgmesteren har derfor sendt et brev til ministeriet, hvor han lægger vægt på, at Haderslev har fulgt Miljøministeriets og Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets opfordring om, at undersøgelsen ikke bør bruges som argument for at stoppe den planlægning for møller, som er en følge af energiforliget. Men hvor han samtidig appellerer til hurtigt svar, så både borgere, investorer og politikere kan handle på et oplyst grundlag:
- Vi har brug for, at ministeriet arbejder hurtigt, så der foreligger en fyldestgørende og fagligt forsvarlig konklusion snarest muligt, så det kan give den nødvendige tryghed i befolkningen. Både hos dem, der bor i områderne og dem, der ønsker at investere i vindmøller.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.