dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Anya Krogh Manghezi har som direktør i Høje-Taastrup haft en vigtig rolle i indsatsen for øget fuld tid, særligt når det handler om økonomi. Hun har kunnet sige: "Vi har ikke råd til at lade være", og det har været vigtigt for de daglige ledere at vide.
Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup slår på kvalitet, kontinuitet og flere lønkroner:
Fra 23 til 29 pct. på fuld tid

Kvalitet, kontinuitet og flere kroner på lønkontoen er i fokus for Høje-Taastrups arbejde med at få flere ansatte til at gå op i tid.
11. MAR 2024 15.15

HØJE-TAASTRUP: En målrettet indsats har i Høje-Taastrup Kommune betydet, at tallene for, hvor mange der arbejder på fuld tid, langsomt men sikkert kryber i vejret. Indsatsen skal sikre et løft af den faglige kvalitet, bl.a. gennem kontinuitet i mødet med borgeren. Timetallets betydning for livsindkomsten og for ens pensionsopsparing har også været centralt. Det skriver Viden på Tværs

Fra 2018 til 2023 er andelen, der arbejder på fuldtid på ældre- og sundhedsområdet i kommunen, steget fra 23 til 29 procent. Det er særligt de uddannede grupper som social- og sundhedshjælpere og -assistenter samt sygeplejersker, der er gået op i tid.

- Tendensen går i den rigtige retning. Og det her er kun tallene for, hvor mange, der er gået på fuldtid. Vi har rigtig mange, der er gået op i tid og ikke på fuldtid – og de tal mangler vi stadig at opgøre, fortæller direktør Anya Krogh Manghezi.

Tid og penge er vigtigt

Indsatsen i Høje-Taastrup lægger sig fint i tråd med en medlemsundersøgelse, som FOA lavede i slutningen af 2023 af, hvad der skal til for at få flere deltidsansatte i ældreplejen til at gå på fuld tid. Godt en tredjedel af de 3.575 medlemmer af fagforeningen, ansat i ældreplejen, der svarede på undersøgelsens spørgsmål, pegede på højere løn som et incitament til at gå op i tid.

Derudover var "mere tid til omsorg, pleje og hjælp til borgeren" et vigtigt parameter for knap en fjerdedel.

- Arbejdsglæde hænger sammen med, at man kan udfolde sin faglighed. Mange steder er der lige nu så meget tryk på, at de ansatte ikke kan andet end at piske rundt mellem den ene og den anden borger og slukke brande. Det gør desværre, at man går død i arbejdet, og den udvikling skal vi have vendt, sagde formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Tanja Nielsen dengang om undersøgelsen.

Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at andelen af fuldtidsansatte i den kommunale ældrepleje på landsplan er steget fra 14 til 19 procent mellem 2017 og 2023.

Om fuldtidsindsatsen

  • KL og Forhandlingsfællesskabet arbejder sammen om en ”En fremtid med fuldtid” - en indsats der skal få flere kommunale medarbejdere op i tid eller på fuldtid.
  • Parterne udvikler og afprøver i samarbejde med arbejdspladser i mere end 40 nøglekommuner løsninger, der gør det attraktivt og muligt at gå op i tid eller blive ansat på fuldtid.
  • De løsninger og metoder, som parterne og de kommunale arbejdspladser finder i fællesskab, bliver løbende delt med resten af landets kommuner, bl.a. på fuldtid.dk.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/fra-23-til-29-pct-paa-fuld-tid

GDPR