dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Forskel på adgang til børns sundhedsdata kritiseres

KORT NYT
13. AUG 2025 13.10

NORDJYLLAND: Mellem regionerne er der forskel på, hvor nemt det er for forældre at få adgang til deres børns sundhedsdata. Forskellen er eksempelvis at mærke mellem Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland. I de to førstnævnte har forældre adgang til deres børns sundhedsoplysninger gennem én enkelt fuldmagt. I det nordjyske er man nødt til at vente på opkald fra lægen om prøvesvar eller selv søge aktindsigt i hver eneste behandling, skriver TV2 Nord.

Forskellen erkendes fra ministeriets side, og der arbejdes på sagen: "Efter vedtagelsen af lovforslaget om bedre digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger arbejdes der på en fælles national løsning, som skal give forældre i hele landet digital adgang til helbredsoplysninger om deres børn. Arbejdet forventes færdigt i 2026," skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en mail til tv-stationen.

- Hvis vi forældre selv kan tilgå børnenes helbredsoplysninger, bliver der frigivet tid i sundhedsvæsenet til at løse andre opgaver, fortæller Anne Vejrum, der er flyttet fra Sjælland til Nordjylland og derfor oplever den store forskel selv.

JN

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/forskel-paa-adgang-til-boerns-sundhedsdata-kritiseres

GDPR