Det er ikke mere end et par uger siden, at regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede at nedskalere byggeriet af det nye akuthus, Bispebjerg Hospital. Som følge af bl.a. voldsomme forsinkelser skar man mere præcist 8.500 kvadratmeter fra byggeplanerne, svarende til en hel etage og 54 sengepladser.
Eksemplet er ikke en enlig svale. Faktisk er opførelsen af det kommende supersygehus i København rendt ind i så mange kriser, at regionen har vedtaget en markant reduktion for at spare 300 mio. kr.
Og det er blot den seneste perle i en lang række af historier om kuldsejlede supersygehusbyggerier, der overskrider både budgetter og tidsplaner.
Selvsamme var også omdrejningspunktet for et åbent samråd i sundhedsudvalget med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) tirsdag. Her blev hun bl.a. spurgt, om det "skal være konsekvensfrit for regionerne, når supersygehusbyggerier går fem til syv år over tid, og når Region Syddanmark udvider budgetrammen med 985 mio. kr. i forbindelse med opførelsen af det nye OUH".
Samrådsspørgsmålet blev stillet af Louise Brown (LA) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
En velkendt problemstilling
- Det er jo efterhånden en problemstilling, som vi kender lidt for godt i Danmark. Og det er ikke kun en administrativ byrde, men også et kæmpe svigt overfor skatteborgerne og en forsinkelse af leverede sundhedsydelser, lyder det indledende fra Louise Brown, der i samme ombæring efterlyser sanktionsmuligheder overfor regionerne.
Og det er da bestemt "heller ikke tilfredsstillende," responderer Sophie Løhde.
- Der er for mange byggerier, der er blevet forsinket og har overskredet budgetterne. Det kan der ikke være modstridende holdninger til, lyder det uddybende.
Ministeren afviser dog umiddelbart mulighed for sanktioneringer.
- Forsinkelser og fordyrelser bærer straffen i sig selv. Regningen er jo ikke gratis, men skal betales, siger Sophie Løhde (V).
Desuden henviser hun til, at ministeriet tilbage i 2024 satte de storstilede supersygehuse under lup.
Baggrunden herfor var en evaluering, der blev lavet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet i juli sidste år. Heri fremgik det, at prisen på de 16 nye supersygehuse i Danmark er – selv om der er sparet undervejs – foreløbig endt 7,3 milliarder kroner over budgettet, der lyder på knap 60 milliarder. Desuden rettede eksperter fra bl.a. DTU kritik af de store byggeprojekter, hvilket fik regeringen til at bebude en skærpet indsats for at forbedre styringen af de enorme byggerier.
- Derfor er de fem sygehusbyggerier, der fortsat er undervejs, alle under skærpet tilsyn, og ministeriet har etableret en byggefaglig taskforce, siger Sophie Løhde (V).
"Et totalt abespil"
Men skal regionerne så fortsat stå for vores store byggerier i fremtiden?
- Ja, lyder det fra Sophie Løhde, der understreger, at regionerne ikke alene kan holdes til ansvar for alle budget- og tidsoverskridelser, da flere eksterne faktorer som fx stigende materialepriser som følge af covid-19 ikke har været til at forudse.
- Hvis det ender med at være sådan, at dem der driver sygehusene ikke er ansvarlige for at bygge dem, så frygter jeg et totalt abespil, hvor der ikke er nogen, der for alvor tager ansvar, slutter hun.
Tre eksempler på dyre forsinkelser
1) Regionshospitalet Gødstrup
- Hospitalet var fem år forsinket - det skulle have stået færdigt i 2017, men åbnede først i 2022.
- Efterregningen på forsinkelsen løb op i 110 mio. kr.
- Der blev desuden nedjusteret på antal sengepladser om til flere gange - fra 508 til 409.
2) Nyt Aalborg Universitetshospital
- I skrivende stund er byggeriet forsinket med seks år, da det skulle have stået færdigt i 2020 og forventes at blive færdigt i 2026.
- Det vurderes, at overskride budgettet med omtrent 1,5 mia. kr.
3) Sjællands Universitetshospital i Køge
- Projektet forventes i skrivende stund at blive afsluttet i 2027, seks år senere end den oprindelige tidsplan først anslog.
- Undervejs har man fyret arkitekter og totalrådgivere for at undgå for store budgetoverskridelser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
