Forhandlingerne om fremtidens almene praksis skudt igang

Startskuddet til overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner, KL og PLO lød i torsdags, og læser man regionerne og PLO's udkast hertil, synes de mere enige end uenige om praksislægens fremtidige rolle. 

Centralt i begge udkast er finansieringen af det nære sundhedstilbud, for som bekendt lever danskerne længere, arbejdsstyrken bliver mindre, og ny behandling og medicin kommer til. De nyeste beregninger fra Danske Regioner viser, at der i 2060 vil være udgifter på sundhedsområdet for 58 mia. mere end i dag - en stigning på 47 pct. - og det stiller massive krav til, at de ressourcer, der er, udnyttes på bedste vis.

Mest sundhed for pengene 
Regionerne lægger helt konkret op til, at praktiserende læger fremover skal analysere data fra de tilmeldte borgere, så lægen kan danne sig et overblik over, hvordan der skabes mest sundhed for pengene for netop de borgere, lægen har ansvar for.

- Vi skal sætte fokus på, hvordan vi i sundhedsvæsenet kan blive bedre til at se på konkrete befolkningsgrupper, skaffe viden og og vurdere deres behov og ønsker, tænke i forebyggelse og tidlig opsporing og målrette indsatser og tilbud specifikt til de forskellige målgrupper i stedet for den fremherskende 'one size fits all' tilgang', hedder det i regionernes udkast 'Vision for almen praksis'.

Der lægges dermed op til en ændring af praksislægens primære funktion som indgangsvej til det øvrige sundhedssystem til en funktion som ansvarlig for borgernes overordnede sundhed. 

Der skal styr på lægedækning
Stadigt flere områder mangler praktiserende læger, og alle parter ser lægedækningen som en af de største trusler mod det nære sundhedsvæsen. PLO foreslår, at man lokalt skal kunne fjerne nogle af de nuværende begrænsninger for at drive lægepraksis og ønsker en række modeller for, hvordan man kan arbejde med ansatte læger og satellitpraksis. Danske Regioner lægger op til, at regionernes mulighed for at lave almenmedicinske udbud eller regionsklinikker skal styrkes. 

KL har endnu ikke fremlagt et udkast til forhandlingerne, men chefkonsulent for Center for Sundhed og Social i KL, Steen Rank Petersen, fortæller til dknyt, at lægedækningsspørgsmålet er 'vigtigt i forhandlingerne' og at man i organisationen lægger vægt på, at der skabes gode rammer for, at lægerne har lyst til at arbejde i de områder, hvor der er stor patienttyngde. Han kalder det 'et vigtigt spor at komme videre af'. 

Praktiserende læger skal tage mere ansvar
Både PLO og regionerne er tilsyneladende enige om, at de praktiserende læger fremover skal tage mere ansvar. En særligt stor udgiftspost er kronisk sygdom som fx KOL, diabetes og hjertesygdom, der ifølge regionerne udgør en tredjedel af sundhedsudgifterne, selvom kronisk syge kun udgør 10 pct. af befolkningen. Fremskrivninger viser, at dette tal vil stige, og kronisk sygdom er derfor et indsatsområde, der fylder en del i regionernes udkast og hvor praksislægen skal være tovholder. 

Regionerne foreslår konkret, at kronisk syge fremover skal kunne behandles og gå til kontroller i almen praksis fremfor på sygehuset. Sygehusene skal tilgengæld stå klar med specialistrådgivning, når den praktiserende læge har brug for sparring om den enkelte patient, men praksislægen skal have det overordnede overblik og ansvar. 

Også PLO peger på, at der er gode sundhedsfaglige grunde til at overveje at flytte opgaver fra sygehusene til den praktiserende læge, der kender patienten og i mange tilfælde bedre kan varetage indsatsen. 

Også kommunerne skal mere på banan
Står det til regionerne er det ikke kun praksislægen, der skal tage mere ansvar. Også kommunerne skal løfte en større opgave og tage mere ansvar, og det er chefkonsulent i KL, Steen Rank Petersen ikke uenig i:

- Vi ser allerede en tendens til, at der bliver skubbet flere opgaver ud i primærsektoren, og det omfatter selvfølgelig også kommunerne. Især i forhold til kronisk syge, hvor flere opgaver, som tidligere er blevet løftet på ambulatorier på sygehusene flyttes ud i primærsektoren. Vi skal naturligvis også diskutere, om der er behov for kompetenceudvikling og flere ressourcer, hvis kommunerne skal løfte flere opgaver, siger Steen Rank Petersen. 

Der skal være større sammenhæng på tværs af sektorer 
Parterne er enige om, at en af sundhedsvæsenets største udfordringer er at skabe sammenhængende forløb uden at tabe borgerne mellem to stole. Regionerne skriver i deres udkast, at kommuner, regionale sygehuse og almene praksis i højere grad skal arbejde sammen og ses som forbundne kar, så en indsats i en sektor ikke ses adskilt fra et opfølgende forløb i en anden sektor.

I PLO's udspil hedder det sig, at der skal bygges bro, så patienten oplever trygge og sammenhængende forløb. PLO foreslår, at det at kunne håndtere sektorovergange bør betragtes som en egentlig kompetence, som sundhedspersonale skal efteruddannes og forske i. Regionerne peger på, at det skal undersøges om der i dag eksisterer de nødvendige elektroniske muligheder for at overlevere oplysninger på tværs. 

Læger skal organiseres i klynger
I Holland eksisterer der forskellige organiseringsformer, hvor praktiserende læger går sammen i netværk, der også omfatter andre faggrupper end læger. Både regionerne og PLO peger pilen mod Holland, når det kommer til fremtidens organisering - enten i form af netværk på samme matrikel eller i flere mindre klinikker.

Klynger vil ifølge parterne give større fleksibilitet for læger og for borgerne, og desuden give mulighed for at ansætte mere praksispersonale, der kan aflaste lægerne og frigive tid til det arbejde, der specifikt kræver lægefaglige kompetencer. Her nævnes både sygeplejersker, bioanalytikere, lægesekretærer og andre faggrupper.  Klyngesamarbejdet med fx speciallæger og fysioterapeuter vil skabe større sammenhæng og betyde, at borgeren ikke skal et nyt sted hen og forholde sig til et nyt system og en ny aktør.