dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Det er i høj grad syntetisk THC, kendt som det aktive stof i cannabis, der bliver fundet i de populære puff bars. Også stoffer som ketamin og amfetamin er fundet i dem. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere unge bliver bevidstløse efter brug af e-cigaretter

På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Hovedstaden har man set børn i 12-13-årsalderen, der har været psykotiske.
20. JUN 2024 17.35

Puff bars, der er en slags e-cigaretter, er i stigende grad i omløb blandt unge, og flere og flere indeholder syntetiske stoffer, der giver voldsomme bivirkninger.

Flere unge kommer ind på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center stærkt psykotiske, bevidstløse og enkelte i livstruende tilstand. Det siger afdelingslæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens psykiatri Jimmi Badawey.

- I forrige uge kom der en ung patient ind, som var så psykotisk, at personen ikke havde sovet eller spist i tre døgn.

- Det blev en livstruende tilstand. Det var det tætteste, jeg har prøvet på min afdeling, med en ung patient, der var tæt på at dø af de syntetiske stoffer, siger Jimmi Badawey.

Det er i høj grad syntetisk THC, der bliver fundet i de populære puff bars. THC er kendt som det aktive stof i cannabis. Derudover har man i Danmark også fundet stoffer som ketamin og amfetamin i dem.

- Vi kender ikke alt indholdet i de stoffer, som vi er oppe imod. Potensen af dem er anderledes, og bivirkningerne er meget værre. De unge risikerer at komme i livstruende tilstande, siger han.

Livstruende for unge

Puff bars er på kort tid blevet særdeles populære blandt unge. Særligt i 2024 har Jimmi Badawey oplevet en eksplosiv udvikling i eksempler på voldsomme bivirkninger efter brugen af puff bars med syntetiske stoffer.

- Konsekvensen er nu, at vi ser livstruende tilstande i klinikken. Jeg er bekendt med unge i 12-13-årsalderen, der kommer ind efter brug af puff bars, siger Jimmi Badawey.

- Derfra kan der gå timer eller dage, før de unge vågner op og har haft delvist hukommelsestab. Hos flere har deres organer også taget midlertidigt skade. Jeg ser nu en ændring i stoffernes effekt på de unge, og så råber jeg vagt i gevær.

Fra 1. juli bliver det både forbudt at besidde et større antal puff bars i Danmark samt at købe produktet, ligesom man ikke længere må føre større partier ind over den danske grænse.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/flere-unge-bliver-bevidstloese-efter-brug-af-e-cigaretter

GDPR