Det giver markant ekstra hænder og hoveder til de pressede velfærdsområder, at sygeplejersker, pædagoger og skolelærere trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det gør de som følge af efterløns- og pensionsændringerne siden 2010, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed, der har lavet en ny analyse.
Samlet set svarer den øgede arbejdstid for personer på 60 år og derover til 2.000, 3.000, og 1.500 fuldtidsstillinger for henholdsvis sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere. De ekstra årsværk svarer til, at alle 30-59-årige med en uddannelse inden for de tre fag brugte ca. tre procentpoint ekstra tid på arbejdet om året, fremgår det af analysen.
Den senere tilbagetrækning i perioden 2010-2019 hænger for sygeplejersker og pædagoger primært sammen med ændringer i efterlønsalderen, mens folkeskolelærernes i højere grad var centreret om den højere pensionalder, der blev realiseret i perioden.
Når der kommer flere årsværk ud af pædagernes højere pensionsalder end af sygeplejerskerne, så skyldes det, at pædagogerne som udgangspunkt udgør en større faggruppe. Skolelærerne er en mindre faggruppe, men de arbejder tæt på tilbagetrækningen til gengæld gennemsnitligt mere end pædagogerne, ligesom relativt flere lærere end pædagoger i løbet af de næste 20 år vil være 65-70 år.
Hvis pensionsalderen hæves yderligere i takt med den forventede levetid, der forudses frem mod 2043, så kan antallet af øgede årsværk være op mod 5.000 for de tre nævnte faggrupper sammenholdt med et scenarie, hvor pensionsalderen fastholdes som i dag.
Se analysen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.