Flere lønmodtagere føler sig stressede end for ti år siden, og over halvdelen peger på arbejdslivet som årsag.
Det viser den nyeste Status på arbejdsmarkedet, udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet, som i år har fokus på balancen mellem arbejde og familieliv.
Heri fremgår det, at hver tredje oplever stress på grund af både job og privatliv, og at det især er kvinder og yngre, der føler sig ramt.
Og det er "bekymrende og alvorligt," at så mange mennesker har stress tæt inde på livet, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):
- Hvis vi skal løse den stigende stress, kræver det, at vi som samfund har en større samtale om, hvordan vi kan indrette vores privatliv og arbejdsliv på en måde, så vi undgår, at vi bliver stressede, siger hun og fortsætter:
- Jeg vil gerne bidrage til den samtale og ser frem til, at jeg i den kommende tid skal mødes med en række relevante parter og aktører for at diskutere og finde løsninger på, hvordan vi får mindre stress i vores liv.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.