MIDTJYLLAND: Det er ud og hjem samme dag, når sygehuset kalder. Sidste år blev der på landsplan lavet over 11 millioner såkaldte ambulante behandlinger. Det er tre mio. flere end for syv år siden. - I forhold til patienterne er det smart, for ingen af os ønsker at være indlagt på et sygehus, lyder det fra direktør på Aarhus Universitetshospital, Gert Sørensen, til DR Østjylland.
Han forklarer videre, at hvis man kan klare behandlingen, uden folk er indlagt, og hvis man kan koncentrere det, der skal foregå, på en dag, er det også omkostningsmæssigt meget billigere for samfundet. Det er måske under 10 pct. af det, en indlæggelse koster.
Men de flere ambulante behandlinger på f.eks. Aarhus Universitetshospital skyldes også, at hospitalet inden 2019 skal have fjernet 163 senge, når det nye supersygehus står helt færdigt. Og allerede nu er 64 af sengene væk. Det er et ekspertudvalg, den daværende regering nedsatte i 2007, der har bestemt, hvor meget landets supersygehuse må koste, og derunder hvor mange senge, de skal have.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.