dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Borgere i fire byer i Region Midtjylland kan blive nødt til at køre et stykke vej, hvis de vil have lægehjælp over jul og nytår. (Arkivfoto)
Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix

Fire byer lukker for akutbesøg og lægevagt grundet coronapres

Coronapres gør, at borgere, der får brug for akut lægehjælp i fire jyske byer, kan se frem til rejsetid.
19. DEC 2020 14.29

MIDTJYLLAND: Der lukkes på grund af coronapres for akutklinikker og lægevagt i Grenaa, Silkeborg, Skive og Ringkøbing fra 21. december til 3. januar. Det oplyser Region Midtjylland.

Her lyder det, at hospitaler og sundhedsfagligt personale oplever en "voksende belastning" i takt med stigende indlæggelsestal for coronapatienter.

Presset forventes at stige de kommende uger, og derfor lukker man altså ned for de akutte besøg. Akutmodtagelserne i Aarhus, Horsens, Randers, Viborg, Holstebro og Herning vil stadig være åbne.

Hvis man får brug for akut lægehjælp, skal man derfor rejse til den nærmest liggende åbne klinik eller lægehus. Også andre løsninger er taget i brug for at afhjælpe coronapresset i Region Midtjylland.

I Region Nordjylland forbereder man sig på at tage imod en række intensivpatienter fra Region Midtjylland. Blandt andet derfor har man aflyst cirka 100 operationer den kommende tid.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/fire-byer-lukker-for-akutbesoeg-og-laegevagt-grundet-coronapres

GDPR