HØJE-TAASTRUP: Fem af Høje Taastrup Kommunens seks aftensygeplejersker har i den forgange uge sagt op i protest mod en ledelsesbeslutning i kommunens Sundheds- og Omsorgscenter. De ikke kendte til beslutningen, før den var taget.
Sjællandske Nyheder skriver, at de seks hjemmesygeplejersker har sendt et fælles brev til samtlige byrådsmedlemmer, hvor de skriver, at de ikke længere kan acceptere den behandling, de har fået af deres ledelse.
Lokalavisen Taastrup har set brevet, været i kontakt med aftensygeplejerskerne og fået lov at referere fra brevet, skriver sn.dk. Her står der blandt andet at:
“Baggrunden er, at den øverste ledelse i kommunens Sundheds- og Omsorgscenter har sagt ja til at overtage en opgave fra Kriminalforsorgen, der indbefatter et besøg hos en borger, som netop er udskrevet (…) (fra en retspsykiatrisk afdeling, red.). Denne borger er flere gange dømt for vold. Så sent som for et år siden blev han dømt for vold mod sygeplejersker og en læge. Denne oplysning blev fortiet over for os af vores ledelse. Andre detaljer om, hvor farlig og voldsparat denne borger kan være, blev ligeledes fortiet over for os."
“Kommunen giver os et valg mellem at miste vores eksistensgrundlag eller risikere vores liv og helbred. En arbejdsgiver med det syn på sine ansatte, er ikke en arbejdsgiver, vi har lyst til at arbejde for. Derfor søger fem ud af seks aftensygeplejersker nu nye arbejdsgivere, der går lidt mere op i deres ansattes ve og vel,” skriver aftensygeplejerskerne i brevet.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.