HOVEDSTADEN / SJÆLLAND: 83 patienter har fået en forkert dosis blodtryksmedicin på grund af en fejl i it-systemet Sundhedsplatformen, der bliver brugt på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland, oplyser flere medier.
De fordeler sig med 46 patienter i Region Hovedstaden og 37 i Region Sjælland. Fejlen i it-systemet blev opdaget før jul men stammer fra en mere end to år gammel fejl, der opstod tilbage i Sundhedsplatformens spæde start på Herlev-Gentofte Hospital i maj og juni 2016.
Ingen af de fejldoserede patienter er kommet alvorligt til skade eller er døde på grund af fejlen, men nogle få patienter har oplevet 'forbigående' gener, lyder det samstemnende fra de to regioner. Fejlen er blot den seneste af en række, der er blevet identificeret henover efteråret og vinteren 2018.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.