Marie var 11 år, første gang hendes skolekammerat ville 'bolle'. Hun kunne godt mærke, at det føltes forkert, da han lagde sig oven på hende, men hun stoppede ham ikke. Der gik 45 år, før hun fortalte nogen om de utallige overgreb, han udsatte hende for i tiden, der fulgte, skriver Politiken tirsdag.
'Jeg ville ønske, at nogen havde opdaget det og reageret'. Det ønske er Marie langtfra alene med. Blot hver sjette krænkelse er blevet kendt, fordi en pædagog eller lærer har taget børnene på fersk gerning eller fået ofrene til at fortælle om overgrebene. Det viser nye tal fra JanusCentret, som de seneste 10 år har behandlet 300 børn og unge under 18 år, der har krænket andre børn.
- Det er meget overraskende, at så få overgreb bliver opdaget af fagpersoner. Der er plads til forbedring for at sige det pænt, siger psykolog Mimi Strange, der er chef på JanusCentret, til Politiken.
Knap hvert tredje seksuelle overgreb mod børn begås af andre børn under 18 år, viser tal fra Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. Men hvor mange børn og unge, der er udsat for seksuelle overgreb, ved man ikke, fordi en betydelig del af ofrene aldrig fortæller om det, de har været udsat for, siger daglig leder af Børneteamet på Center for Seksuelle Overgreb Anette Baadsgaard:
- Vi skal gøre, hvad vi kan, for at flere pædagoger og lærere bliver bedre til at se det og turde spørge ind på den rigtige måde, siger hun til Politiken.
Berøringsangst overfor overgreb
Eksperter anslår, at cirka 5 pct. af drengene og 18 pct. af pigerne i 9. klasse har haft uønskede seksuelle erfaringer med andre børn. At blot 15 pct. af JanusCentrets sager er blevet afsløret af fagpersoner, bekymrer Baadsgaard.
- Hvis et barn kommer i skole eller institution med blå mærker på kroppen, spørger man ind til det og giver ikke op. Sådan er det ikke med mistanke om seksuelle overgreb. Der er helt klart en anden berøringsangst, siger hun til Politiken.
Ifølge Anette Baadsgaard skyldes det en frygt for at sætte falske anklager i gang, hvis man som voksen ikke er 100 pct. sikker i sin sag, og det faktum, at børn ofte er meget afvisende, hvis de bliver spurgt til seksuelle overgreb, de har oplevet.
- Børn er ekstremt gode til at skjule det, så pædagoger og lærere ikke får øje på det, så man skal være vedholdende. Man skal ikke lade sig afvise, men bide sig fast, hvis man får en mistanke om mistrivsel, siger hun.
60 pct. af JanusCentrets sager er kommet frem, fordi ofrene selv har fortalt om overgrebene, typisk til deres forældre.
Regeringen afsatte i 2013 268 mio. kr. til den såkaldte overgrebspakke, der har til formål at beskytte børn mod overgreb, blandt andet ved at ruste fagpersoner bedre til at opdage mistrivsel.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
