DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Færre vacciner lukker hovedstadens vaccinationscentre

KORT NYT20. JAN 2021 16.08
TEMA: Corona

HOVEDSTADEN: Fire vaccinationscentre i hovedstaden er lukkede denne uge, og åbningen af to nye i Hillerød og Ishøj er udskudt. Det er ifølge Politiken en konsekvens af, at leveringen af coronavacciner fra Pfizer/BioNTech denne uge er halveret.

Grunden til, at Danmark kun får halvt så mange doser som lovet, er, at Pfizers fabrik i Puurs, Belgien, skal opgraderes. Det skal sikre, at der kan produceres flere doser i år. På den korte bane betyder det en midlertidig nedgang i leveringerne.

For Region Hovedstaden betyder det, at der kommer omkring 10.000 doser i denne uge. Der var ventet over 20.000 doser. De går primært til plejehjemmene, hvor beboerne i weekenden begyndte at få det andet og sidste stik af vaccinen. Formanden for regionens taskforce for vaccination, Jonas Egebart, ærgrer sig over de mindre leverancer, og at der ingen tider ligger på vacciner.dk. "Så man kan hverken bestille digitalt eller telefonisk, selv om man har fået et brev," siger han til Politiken.

Ritzau