Efter en september med stigende smittetal er der i dag registreret det laveste antal nye smittede i knap en måned. Samtidig er kontakttallet faldet til under 1, og dermed er epidemien aftagende i Danmark.
Kontakttallet er udtryk for hvor mange en syg smitter, og med tal over 1 bliver der flere syge, med tal under 1 færre syge. I starten af september var kontakttallet det højeste hidtil, 1,5, men det er nu næsten halveret til 0,8. Kontakttallet beregnes ud fra antallet af indlagte og antallet af bekræftede smittetilfælde og udvikler sig derfor med nogen forsinkelse.
Der er fra mandag til tirsdag påvist 322 nye smittetilfælde, oplyser Statens Serum Institut. Det er det laveste siden 11. september. Til gengæld er antallet af indlagte med coronasmitte steget med 4 til 124 patienter. Det er det højeste antal patienter siden 20. maj, men der er fortsat langt op til niveauet i foråret, da der er en overgang var mere end 500 indlagte, og sygehusenes kapacitet er for tiden ikke under pres.
Der er dog registreret fire nye dødsfald med coronasmittede. Det er kun anden gang på fire måneder, antallet dødsfald når op i den størrelsesorden. Samlet er 663 personer døde med virusset i Danmark, siden det første dødsfald blev konstateret i starten af marts.
Ritzau / mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.