
Antallet af indlagte med covid-19 er det seneste døgn steget med 15 til 184, viser dagens tal fra Statens Serum Institut. Det er det højeste tal siden midt i maj, selvom den gennemsnitlige indlægningstid er faldet i løbet af coronakrisen.
24 af de indlagte er på intensiv afdeling, heraf tre i respirator. Det er henholdsvis to og tre mere end i går.
Et dødsfald med covid-19 er registreret det seneste døgn. Dermed når det samlede antal corona-dødsfald op på 729.
936 er det seneste døgn testet positiv, hvilket er et stort fald siden i går, da der var 1.353 nytestede. Der er dog også kommet svar på færre prøver, nemlig 54.876 mod 73.710 døgnet før.
I alt er 50.530 testet positiv med covid-19 siden pandemiens start, og heraf er 36.892 registreret med "overstået infektion".
Blandt kommunerne er de hårdest ramte fortsat Albertslund, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Ishøj og Ballerup.
46 kommuner har incidens over 100, mens kun tre er under den såkaldte bekymringsgrænse på 20, nemlig Ærø, Fanø og Læsø, som alle er uden smittede den seneste uge.
Pressemøde om mink
Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om situationen med corona hos mink kl. 16 i dag efter stigende smitte på minkfarme.
På pressemødet vil statsminister Mette Frederiksen (S) deltage virtuelt fra sin selvisolation. Det fremgår ikke, hvem de øvrige deltagere er. De vil også deltage virtuelt.
Ifølge et ikke-offentliggjort notat fra seruminstituttet kan smitte fra mink mutere i en sådan grad, at det kan være en trussel mod kommende vacciner, skrev Politiken tidligere i dag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.