Alle ikke-statslige aktører i sundhedsvæsnet opfordrer i en fælles henvendelse til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til 'en afklaring af sundhedsvæsenets fremtidige udvikling'. 'Der er brug for en ambitiøs, national plan for det samlede sundhedsvæsen', hedder det i henvendelsen.
Afsenderne er KL, Danske Regioner, Pratiserende Lægers Organisation samt Sygehussamarbejdet bestående af Yngre Læger, HK, FOA, Overlægeforeningen og Sundhedskartellet, der igen omfatter otte organisationer med Dansk Sygeplejeråd som den dominerende. Alle efterlyser 'en ambitiøs, national plan for det samlede sundhedsvæsen' med en stillingtagen til blandt andet 'opgaver, kvalitet, finansiering, kapacitet og kompetencer i kommuner, almen praksis og sygehus'.
S-regeringen har varslet en sundhedsreform, men trods flere forsøg er det ikke lykkedes at få sundhedsministeren til at give et tidspunkt for, hvornår der kan forventes en køreplan for politiske forhandlinger. Det er kun blevet til et løfte om, at det vil ske inden næste folketingsvalg, men ikke nødvendigvis inden KV21.
mk
Se brevet til sundhedsministeren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.