Da Island, Norge og Danmark i form af Amgros i januar publicerede det første fælles nordiske udbud med miljøkriterier, skete det på baggrund af et arbejde blandt andet i samarbejde med lægemiddelindustrien. Ved udbuddet var landene i tvivl om, om der ville komme nogen bud, men det gjorde der, og udbuddet blev en succes.
Faktisk blev det så stor en succes, at initiativet nu er blevet belønnet med en international pris i form af European Healthcare Procurement Awards 2022. Bag prisen står EHPPA – The European Health Public Procurement Alliance – og Health Proc Europe, oplyser Amgros, der er regionernes indkøbsselskab, som indkøber medicin, høreapparater og andre varer til de danske sygehusapoteker og sygehuse, i en pressemeddelelse.
- Jeg synes godt, vi kan tillade os at være både glade og stolte over at modtage en pris for det arbejde, vi sammen har lagt i at udvikle og gennemføre vores fælles nordiske udbud. For det er værd at huske på, at det trods alt kun var anden gang, vi publicerede et fælles nordisk udbud – og bare første gang, vi kunne sige til vores leverandører, at vi udover pris og kvalitet også ville vægte miljø. Men det er helt sikkert ikke sidste gang. Sammen med de andre nordiske lande vil vi forsætte og udvide vores samarbejde, siger Flemming Sonne, administrerende direktør i Amgros.
Prisen blev uddelt på en konference i Bruxelles. De tre nordiske lande modtog prisen med følgende begrundelse:
"Vores internationale videnskabelige komité har valgt jeres initiativ i kategorien Innovation & Procurement Excellence), fordi det er fremragende, meget betydningsfuldt, skalerbart og en inspirerende rollemodel for andre organisationer."
Fælles udbud kan afhjælpe udfordringer
Island, Norge og Danmark besluttede at lave fælles udbud på hospitalslægemidler, fordi alle landene oplever voksende udfordringer med at sikre forsyningen og stigende priser. Udfordringerne med forsyningen gælder især den ældre medicin. Og det rammer ifølge Amgros i særlig grad mindre markeder som det nordiske. Læg dertil et globalt krav om, at alle må bidrage til at nå landenes ambitiøse mål for klima og miljø.
- Ved at arbejde sammen om at stille fælles miljøkriterier er det lykkedes os at taget et vigtigt skridt hen imod at gøre vores indkøb af lægemidler mere bæredygtige. Og kan vi ovenikøbet inspirere andre lande i EU, så kan vores fælles indsats og samarbejde måske vise sig at give endnu mere mening, siger Tommy Juhl Nielsen, divisjonsdirektør, Norge Sykehusinnkjøp HF, divisjon legemidler.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.