DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

EU godkender coronavaccine fra Johnson og Johnson

KORT NYT11. MAR 2021 20.44
TEMA: Corona

EU-Kommissionen har torsdag godkendt en coronavaccine fra Johnson & Johnson. Det meddeler kommissionsformand Ursula von der Leyen på Twitter.

Godkendelsen betyder, at vaccinen kan tages i brug i EU-landene, så snart de har modtaget den. Den betingede markedsgodkendelse kommer, få timer efter at eksperter i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har givet grønt lys til vaccinen.

Vaccinen er udviklet af det belgiske medicinalfirma Janssen, som hører under Johnson & Johnson, og kræver kun et stik for at være effektiv. Forsøg har vist, at den også er effektiv over for udfordrende varianter af coronavirus fra Sydafrika og Brasilien. EU-Kommissionen har bestilt doser af Johnson & Johnson-vaccinen til at kunne vaccinere 200 millioner mennesker. Danmark har bestilt til 8,2 millioner.

Ritzau