HOVEDSTADEN: Regionen har besluttet at sætte gang i initiativer, som potentielt kan sikre store energibesparelser på Hvidovre Hospital. Det sker gennem et såkaldt ESCO-projekt - et miljøsamarbejde mellem det offentlige og en privat virksomhed.
Princippet er, at den private virksomhed identificerer, udfører og finansierer energioptimeringen på hospitalet, som betaler investeringen - på op mod 100 mio. kr. -tilbage via besparelser på driften over en kortere årrække.
ESCO er et samarbejdsprojekt
Projektdirektør Finn Bloch fra hospitalets byggeafdeling har tidligere arbejdet med ESCO-projekter i kommunalt regi og har gode erfaringer:
- I modellen ligger der et kraftigt incitament for den private virksomhed til at yde deres bedste. For hvis drifts-besparelsen ikke bliver så stor som forventet, så betaler virksomheden differencen. Til gengæld deler man i porten, hvis besparelsen viser sig at blive større, siger Finn Bloch, som understreger, at samarbejde er nødvendigt for at nå de satte energi-mål:
- Det er ikke nok, at energi-virksomheden bygger om på hospitalet og skifter installationerne. Medarbejderne skal også bidrage til den 'grønnere' profil ved at huske at slukke lyset og skrue lidt ned for varmen, lyder opfordringen.
Den øgede fokus på energioptimering er ikke kun aktuel i forhold til renovering af eksisterende bygninger. På Region Hovedstadens seks store kvalitetsfondsprojekter er bæredygtighed og klimaoptimering prioriterede områder, som ligger i direkte forlængelse af Regionens ambitioner om at gå forrest som en grøn metropol.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.