
For anden gang i løbet af fire dage - og for tredje gang inden for de seneste to uger - er der ikke registreret nye coronrelaterede dødsfald inden for det seneste døgn. Bortset fra de tre nævnte tilfælde skal man tilbage til 15. oktober sidste år for at finde en dag uden corona-dødsfald.
Samtidig er der ikke i en uge sket dødsfald på plejehjem. Det er første gang siden september. I løbet af den seneste uge er desuden kun fem personer på plejehjem konstateret smittet. De fordeler sig på fire plejehjem.
Også dagens øvrige corona-tal udviser pæne værdier. 221 indlagte mod 234 i går, mens tallet for indlagte på intensiv afdeling er uændret 38, og tallet for patienter i respirator er faldet fra 22 til 21.
527 af i alt 134.448 testede viste sig at være smittet det seneste døgn mod 425 af 118.000 testede i løbet af døgnet forud. Det giver en smitteprocent i dag på 0,39 pct mod 0,36 pct. i går. Sidste tirsdag var den 0,41 pct.
I alt er 4.428.838 personer blevet testet tilsammen 18.364.726 gange. Det svarer til at hver person i gennemsnit er testet lidt over fire gange.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.