'Fastholdelse som selvstændig tvangsforanstaltning skal være så kort som muligt og bør aldrig have en varighed på mere end 30 minutter.'
Sådan lyder det blandt andet, efter Sundhedsstyrelsen har revideret to vejledninger for henholdsvis anvendelse og registrering af tvang i psykiatrien. Vejledningerne er opdateret på baggrund af ændringer i psykiatriloven, men indeholder også en række præciseringer, oplyser styrelsen.
Det er et grundlæggende princip, at sygdomsbehandling i bred forstand kræver patientens samtykke. Brugen af tvang er et meget alvorligt indgreb i retten til selvbestemmelse, og derfor er der strenge betingelser, som skal være opfyldt, før man kan gøre brug af tvang.
I psykiatrilovens ’mindste middels princip’ står det således beskrevet, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken til behandlingen.
- Det er væsentligt for os, at vejledningerne er forståelige og brugbare for sundhedspersonalet, så det er tydeligt og præcist, at anvendelse af tvang i videst mulige omfang skal undgås. I de situationer hvor tvang er nødvendigt skal det tage udgangspunkt i patientens behov og ske med respekt for patienten, siger Helene Bilsted Probst, konstitueret vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.