Et bredt politisk flertal er enige om, at en ekspertgruppe skal undersøge håndteringen af coronavirus. Ekspertgruppen skal granske sundhedsvæsnets beredskab, men også de beslutninger, der lå til grund for nedlukningen af Danmark midt i marts.
Flertallet bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, De Konservative og Liberal Alliance har manifesteret sig i en beretning fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, hvor et underudvalg har diskuteret sagen. Enhedslisten støtter forslaget om en udredning, men har derudover en række detailønsker, som der ikke var flertal for.
Samtidig med beslutningen om udredningen er professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen udpeget som formand for ekspertgruppen. Han skal nu stå for at finde et hold på fem eksperter med viden inden for jura, økonomi og samfunds- og sundhedsvidenskab.
Udredningen skal være færdig og offentliggjort senest i januar 2021.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.