STEVNS: Stevns' social- og sundhedsudvalg havde et lidt trælst punkt på dagsordenen under sidste møde. Kommunens døgn- og sygepleje fik nemlig tilbage i maj et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen kritiserede blandt andet kommunen for mangelfuld journalføring og manglende instruks for sundhedsfaglig dokumentation. Det skal der styr på, og Stevns har nu udarbejdet en handleplan.
Selvom flere målepunkter var opfyldt under styrelsens besøg i maj, efterlod den den samlede vurdering i kategorien 'Større problemer af betydning for patientsikkerheden'.
Efter besøget skulle Stevns blandt andet sikre, at det tydeligt fremgår, hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af patienters kroniske sygdomme og handicap. Konkret manglede der fx opfølgende kontrol og evaluering af en diabetespatients behandling i forbindelse med voldsomme blodtryksanfald.
Problemer med vikarerne
Et af styrelsens kritikpunkter gik også på, at vikarer tilgik journalsystemerne med en fælles kode i stedet for en individuel, som reglerne ellers foreskriver. Det gør, at det ikke er muligt at se, hvem der laver journalnotater.
Besøget i maj var opfølgende på et i april, som kommunen altså ikke har fået styr på siden.
Handleplan klar
Siden påbuddet har været på social- og sundhedsudvalgets dagsorden, er det nu klar med en handleplan, som skal rette op.
Der er blandt andet nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde klarere instrukser for den sundhedsfaglige dokumentation og implementering.
Der bliver også afsat daglige ressourcer til at sørge for, at journalerne er opdaterede.
Se udkastet til tilsynsrapporten her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.