MIDTJYLLAND: Region Midtjylland vil tage personligt fat i hver enkelt patient fra psykiatri-sagen fra Randers, siger regionrådsformand Anders Kühnau efter ny kritik fra sundhedsminister Sophie Løhde (V). Det skriver DR. Ministeren gik ind i sagen efter regionen onsdag meddelte, at den stopper gennemgangen af de i alt 1.614 journaler om patienter, der har været indlagt på en afdeling i Regionspsykiatrien Randers, hvor en tilsynsrapport sidste år viste alvorlige problemer med patientsikkerheden.
Meldingen lød, at berørte tidligere patienter ville få tilsendt en vejledning til, hvordan de selv kan søge erstatning eller klage, hvis de mener, at der er begået fejl i deres forløb. Men det er blevet mødt af kritik fra flere parter - herunder blandt andre sundhedsministeren, der har valgt at hive Sundhedsstyrelsen ind i sagen, for at sikre sig, at der bliver taget hånd om alle patienterne. Efterfølgende kom regionen med nye meldinger:
- Vi har tænkt os at tage fat i dem enkeltvis, enten ved at ringe til dem, eller når vi alligevel møder dem i psykiatrien, hvor mange af dem stadig er i behandling eller i kontakt, siger Anders Kühnau.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.