dknyt
dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Efter årelang kamp: Falck-redder får erstatning for blodprop i hjernen

KORT NYT14. SEP 2021 11.22

Som Falckredder forsøgte Erik Schack i 2014 at redde tre livløse personer op fra en fiskekutters lastrum, der var fyldt med giftige gasser. Efter syv år med mén og adskillige operationer og et nederlag i byretten i 2019 i Hjørring, kom forløsningen i går, mandag, i Vestre Landsret i Viborg. Det skriver Fagbladet 3F. Her blev det slået fast, at Ankestyrelsen skal anerkende Erik Schacks blodpropper i hjernen som en arbejdsskade. 

Han er i dag førtidspensionist og har begrænsede fysiske evner og kognitive udfordringer som følge af hjerneskaden. Landsrettens afgørelse betyder, at Erik Schacks arbejdsskadesag nu skal behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Landsrettens afgørelsen betyder også, at Ankestyrelsen skal betale for sagens omkostninger ved både by- og landsretten. I alt 131.744,06 kr. Ankestyrelsen har i den kommende tid mulighed for at søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at bringe sagen for Højesteret, men oplyser til Fagbladet 3F, at styrelsen ikke har nogle kommentarer til landsrettens afgørelse, da man ikke har nærlæst dommen endnu.

ibs