
Nye prognoser for, hvornår vaccinen Curevac kan tages i brug, betyder at mange af de resterende aldersgrupper må vente endnu en uge på at blive vaccineret. Det oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.
Curevac er endnu ikke godkendt til brug i Danmark, og den forventes først at blive en del af det danske vaccinationsprogram i løbet af sommeren.
De opdaterede prognoser betyder, at aldersgrupperne 16-39 år modtager første stik en uge senere, end det fremgik af den senest opdaterede kalender, de 30-34-årige dog to uger senere.
Den samlede slutdato rykkes blot en uge, da det planlagte interval mellem første og andet stik justeres.
Lægen skal vurdere
I denne uge begynder man at indkalde de 55-59-årige til vaccination. De 60-64-årige er godt i gang og forventes at være vaccineret i løbet af de kommende uger. Alle over 70 år, som ønsker vaccination, er enten færdigvaccineret eller har fået første stik, oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag middag på et pressemøde.
Ministeren sender i dag en bekendtgørelse i høring om mulighed for frivillig vaccination med AstraZeneca i høring, skrev han i formiddag på Twitter. Han forventer, at Sundhedsministeriet i løbet af denne uge vil kunne afklare de praktiske udfordringer.
Hvis man ønsker en frivillig AstraZeneca, skal man til en læge først for at blive orienteret om risikoen, oplyser Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde.
- Det er den den konkrete læge og den konkrete person, der skal afveje risikoen, siger Søren Brostrøm.
Ja, jeg sender bekendtgørelsen om tilvalgsordningen af vacciner i offentlig høring i dag. Det betyder endelig udstedelse i næste uge. I mellemtiden gennemfører vi dialog med de virksomheder, der udviser interesse i at stå for opgaven, så deres praktiske spørgsmål kan afklares
— Magnus Heunicke (@Heunicke) May 10, 2021
Se den opdaterede vaccinationskalender her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.