dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Danskerne oplever flere år med dårligt helbred

En kompliceret kombination af dødelige og ikke-dødelige sygdomme er årsag til væsentlig helbredsforringelser
4. SEP 2015 10.45

Levealderen i Danmark er steget siden 1990, men den forventede levealder med godt helbred er ikke steget med samme hastighed. Lænde- og nakkesmerter, iskæmisk hjertesygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er den største årsag til helbredsforringelse i Danmark, oplyser Rigshospitalet.

Det viser ny, tværnational undersøgelse af 306 sygdomme of følgevirkninger af ulykker, der er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet.  En kompliceret kombination af dødelige og ikke-dødelige sygdomme er årsag til væsentlig helbredsforringelser.

- Det er opløftende at se, at den forventede levealder for danskerne er støt stigende. Den forventede levealder med godt helbred er nødt til at følge med den forventede levealder, hvis vi skal leve både længere og sundere. Disse data giver os det fulde billede af danskernes helbredstilstand, så vi kan adressere de mest alvorlige årsager til helbredsforringelse, siger Thomas Truelsen, som er læge på Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, og medforfatter til undersøgelsen. 

De primære årsager til helbredsforringelse var i 2013 lænde- og nakkesmerter, iskæmisk hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), apopleksi, lungekræft, Alzheimers, faldskader, depressive lidelser, hudlidelser samt tyktarmskræft og endetarmskræft. Flere af disse tilstande, herunder lungekræft og Alzheimers, var ikke blandt de primære årsager til helbredsforringelse på verdensplan.

Primære årsager til helbredsforringelse i Danmark 2013

1 Lænde- og nakkesmerter
2 Iskæmisk hjertesygdom
3 KOL
4 Apopleksi
5 Lungekræft
6 Alzheimers
7 Faldskader
8 Depressive lidelser
9 Hudlidelser
10 Tyktarmskræft og endetarmskræft

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/danskerne-oplever-flere-aar-med-daarligt-helbred

GDPR